YOOtheme

Foreningens arbejde i Georgien

Klik her og se 21 minutters video online om foreningens arbejde i Georgien. 

Kontrasternes land

Klik her og se en video, der viser de kontraster, der findes i Georgien

Dagligdag i Georgien

Projekterne forløber tilfredsstillende. Nogle gang føler jeg, at jeg går amok med de problemer og forhindringer, der kommer i vejen. Jeg føler en magtesløshed, når jeg ser på nøden i  Georgien. Men jeg ved, at Gud er med mig. Med hans hjælp når vi meget. Jeg skal nå at undervise fadderbørn samt børnehjemmetsbørn i engelsk og hjælpe dem med hjemmearbejde. Jeg  fungerer som besøgsven for vores ældre pensionister.

Jeg mødes med mange børn og mennesker, taler med dem og tager en masse beslutninger. Og det er ikke nemt, men ofte stressende. Men jeg glemmer alt om stress, når jeg ser glæden i  fattige menneskers ansigter. Jeg er heldig at kunne få lov til at hjælpe så mange mennesker i nød og gøre dem glade og give dem håb.
Når jeg kigger på menneskenes skæbne, ser det stadig mørkt ud – folk har mistet håbet, men kæmper alligevel videre. Elendigheden er ubeskrivelig, graden af fattigdom er svær at forestille sig. Samme fattigdom lige så mange tiggere på gaden. På TV altid interview med oprørte eller ulykkelige mennesker, sorte udsigter for landets økonomi. Journalister afslører grumme facts om, hvor mange millioner der er forsvundet eller blevet lovet, men aldrig givet,

Virkeligheden er en dybt tragisk og en bitterlig alvorlig farce. Man bliver rystet over synet af gadebørn og tiggende ældre. Vi hjælper, og der er ingen tvivl om, at vi gør mange menneskers liv lettere. Det er håbløsheden, der slår en ud. Vores indsats forandrer livet for mange børn og fattige mennesker. Deres familier bliver også berørt. Vi er heldige at bo i trygge lille Danmark langt væk fra det her marerigt. Det er både smerteligt og skamfuldt for mig at måtte fortælle disse historier om mine egne landsmænd. På den anden side prøver jeg at forstå den desperate situation, som  rammer den gennemsnitlige georgier hver dag. Når man lige pludselig ikke har penge mellem hænderne, og der ikke er noget job at finde, hvordan brødføder man så sin familie. Hvem kan  overhovedet fatte konsekvensen af disse vilkår? Vi, der har haft dem på tæt hold, kan dårligt nok…

Der findes stadig mennesker som overlever på ærlig vis. De der står en hel dag på markedet og sælger brød eller cigaretter, nipsting som skocreme, strømper eller plastikposer, kan på en god dag tjene 3 eller 4 lari, dvs. 10-15 kroner. Hvad gør de, når det fryser 15 grader udenfor og de ikke har noget varmt tøj at tage på?

Tiggere er overalt i gadebilledet. Især de ældre er så forhutlede og udmarvede, at det gør ondt at kigge på dem. Når jeg går ud, har jeg som regel lommerne fulde af mønter, så alle kunne få.  Man rækker dem en mønt, men kigger væk imens og hører, hvordan de priser og velsigner en.