YOOtheme

Foreningens arbejde i Georgien

Klik her og se 21 minutters video online om foreningens arbejde i Georgien. 

Kontrasternes land

Klik her og se en video, der viser de kontraster, der findes i Georgien

Børnehistorier

Nika på 14 år er en stærk dreng med mod på livet. Han går til rugby og træner hårdt hver dag for at blive på holdet. Han bor sammen med sin mor og storesøster, hvor moderens løn primært går til børnenes kost.

Josef er 15 år og ELSKER fodbold, men var nød til at stoppe pga. pengemangel. Han er en dygtig spiller, men der er ikke råd til at kan han komme på træningslejr. Josef har en stærk vilje og giver ikke op, så han træner selv hver dag for at forblive i god form. Josef bor sammen med sin far, som er syg og derfor ikke kan arbejde, og moderen bor alene og er tigger.

Jaba er rigtig god til fodbold og selvom han kun er 9 år, er han talentfuld med en bold og kan lave svære tricks. Han er meget stolt af sin trøje og bold som er fra Danmark og sover ofte med bolden om natten. Forældrene er begge arbejdsløse og kan derfor ikke støtte ham i hans drøm om at blive professionel fodboldspiller. Anastasia på 9 år drømmer om at blive danserinde. Hun bor sammen med sin mor og far, og selvom hun går til gymnastik og ballet, har de ikke råd til hendes videreuddannelse inden for hendes interesse.

Gerasime er 19 år gammel. Han er nødt til at tigge foran en kirke i Tbilisi efter skole for at tjene penge til familien. Gerasime er en meget dygtig digter. Hans digte handler mest om hans liv og hverdag i landet. Han drømmer om en dag at blive forfatter og udgive en bog, så han kan hjælpe sin familie økonomisk.

Anastasia på 9 år drømmer om at blive danserinde. Hun bor sammen med sin mor og far, og selvom hun går til gymnastik og ballet, har de ikke råd til hendes videreuddannelse inden for hendes interesse.

Anna Dea er en talentfuld kunstskøjteløber. Hun elsker at stå på skøjter, og selvom hun kun er 8 år, træner hun 12 timer om ugen. Det er ikke så nemt med alle de dobbelte spring, men hun giver ikke så let op og træner hårdt. Anna Dea drømmer om at komme med til EM og VM.

 

Niko er 17 år og går til vandpolo. Han er ikke så høj, men han klarer sig fint imod de højere drenge på holdet. Niko har en stærk passion for at blive den bedste og drømmer om at blive træner, så han en dag kan hjælpe andre unge til at dygtiggøre sig.

Mariam på 17 år er meget dygtig med sine hænder. Hun er farveblind, men det hindrer ikke hendes evne for at tegne. Hun bor sammen med sin farmor i en kælder og arbejder i et supermarked om natten for at tjene penge. Hendes løn rækker kun til farmors medicin. Om dagen tegner Mariam og prøver at sælge sine billeder.

Mari er 18 år gammel. Hun elsker at tegne/designe og er god til det. Mari er også en meget dygtig fotograf og drømmer om at leve af sit talent. Mangel på økonomiske midler gør det svært for Mari, at dele sin kunst med omverdenen.

Makho går til free wrestling. Han bor sammen med sin mor og 3 små søskende. Moren er syg, så selvom Makho kun er 16 år, må han tage sig af de små. Han drømmer om at  være professionel wrestler og træner meget for at opnå sin drøm.

Brev fra et fadder-ægtepar

Igennem en årrække har vi støttet Dansk-Georgisk Venskabsforening. Vi har tre fadderbørn, og den ældste har vi fulgt siden han gik i grundskolen. Nu er han langt inde i sine studier til kæbekirurg, og det er virkelig stort for en ung mand med hans baggrund at komme så langt. Vi får breve fra børnene og de unge til jul - i begyndelsen var det Tea Gulbiani, der havde oversat fra georgisk, men senere, når de har lært noget engelsk, er det dem selv, der skriver. Her får vi syn for sagen: de unge kan opretholde deres skolegang på grund af de beskedne beløb, de får tilsendt fra Danmark. Og de kan håbe på en uddannelse, som kan give dem muligheder for en fremtid, hvor de vil kunne klare sig. Dette håb for fremtiden er absolut et lys i en meget svær hverdag.

Forholdene i Georgien er ganske trøstesløse set med vore øjne. Almindelige menneskerettigheder og retssikkerhed findes så at sige ikke, og fattigdom, lovløshed og utryghed er hverdagens orden. Vi hører om det i TV, men vi hører også om det fra de mennesker, der er i kontakt med venskabsforeningen. Det ældste fadderbarns mor er netop blevet fængslet af politiske grunde, og det er uvst, hvad der vil ske med hende. Hvor kan man finde opmuntring i sådan et samfund? Det kan virke så håbløst, men vi kan dog gøre lidt! Ved at give økonomisk støtte til de børn, som foreningen er i kontakt med, kan vi give dem ikke bare dagens fornødenheder her og nu, men også håb for fremtiden, uddannelse og livsmod. Det kristne ungdomsarbejde har uden tvivl stor betydning for disse børn og unge i deres personlige udvikling, og vi kan håbe og tro, at de vil blive rustet til at tage del i opbygningen af deres land. Det føles meget meningsfuldt for os at vide, at hjælpen går direkte til disse mennesker. Vi tror på, at hjælpen ikke skaber afhængighed og passivitet, for vi ser, at skolegang og udannelse er hjælp til selvhjælp.

Der er også mange pensionister i landet, som ikke har noget at leve af. At give en lille sum til dem er en humanitær opgave, som Tea også organiserer i Tbilisi. Vi hører om de uværdige forhold, som de lever under, og med lidt penge herfra kan hun gøre en stor forskel for dem.

I det hele taget gør Tea et fantastisk stykke arbejde i Tbilisi. Sommerlejrene ved Sortehavet er højdepunkter for børnene, og vi har også i år set en videooptagelse af børnene, som spiller og synger. At dyrke musikken giver tydeligvis børnene en stor glæde, og den livsglæde vi ser hos dem er nødvendig for dem som forudsætningen for, at de kan skabe sig en bedre fremtid.

Vi sidder her i Danmark, i vores varme stuer og i velstand. Vi har så travlt, vi har nok i vores eget, vi har også vore problemer og vi kan fristes til at tænke, at verdens nød ikke kommer os ved. Men et lille bidrag kan altså gøre en stor forskel for mennesker, som er helt anderledes stillet. Faktisk er det os, der får en glæde ud af at se, hvad foreningen med næstekærlighed og Teas målrettede arbejde kan udrette. Vi ønsker, at foreningens arbejde må fortsætte og at fokus må blive ved med at ligge på lokale initiativer, så virkningen breder sig som ringe i vandet.

Ib og Marianne.